Seminars for Danish high school teachers

Operation Dagsværk afholder lærerseminarer om IrakSidste år afholdt Operation Dagsværk lærerseminarer om Peru og de undervisningsmaterialer, der blev udviklet i forbindelse med Peru-kampagnen. I år gentager vi succesen – selvfølgelig med udgangspunkt i dette års Dagsværk-projekt i Irak.
Hvert år udarbejder Operation Dagsværk undervisningsmaterialer om det aktuelle projektland. I år laver vi materialer til fagene dansk, religion, psykologi og mediefag. På lærerseminarerne bliver du præsenteret for vores materialer, og hvordan du kan bruge dem aktivt og elevinddragende. Du kan også give din mening til kende, så vi kan udvikle og forbedre materialerne yderligere.
Materialerne er udviklet af et hold frivillige unge, der netop har været på researchrejse i Irak. De har hentet højaktuelle historier med hjem til de danske gymnasier. Sammen med lærere og eksperter har de skabt undervisningsmaterialer, der har til formål at informere gymnasieeleverne om situationen i landet og give dem et nyt perspektiv på det at være ung i Irak.
Hvad skal der ske?
Fyraftensseminar i maj
Du bliver introduceret til, hvordan Dagsværks undervisningsportal od.dk/undervisning virker. En Irak-ekspert giver dig større indblik i landets situation og de unges forhold. Desuden får du mulighed for at fordybe dig mere fagspecifikt i materialerne, diskutere hvordan du kan bruge dem og komme med forslag til forbedringer af materialet.
Heldagsseminar i august
På heldagsseminaret kommer du mere i dybden med materialerne, bl.a. ved at afprøve forskellige interaktive øvelser og metoder.
Du bliver præsenteret for et eksempel på, hvordan interaktive metoder har bidraget til en god læringsproces. Du får mulighed for at udvikle dit eget forløb i samspil med lærere fra andre gymnasier samt de frivillige unge, der har rejst i Irak med Dagsværk.
Det fulde program og info om sted bliver sendt på mail efter tilmelding.
Tilmelding
Tilmeld dig ved at sende en mail til bestilling@od.dk med dit navn, gymnasium, fag og telefonnummer. Skriv ´Lærerseminar´ i emnefeltet.
Fyraftensseminar i maj:
– København: Tirsdag d. 8. maj kl. 15-18
– Odense: Torsdag d. 10. maj kl. 15-18
– Aarhus: Fredag d. 11. maj 14-17
Tilmeldingsfrist d. 2. maj 2012:
Heldagsseminar i august
– København: Tirsdag d. 28. august kl. 9-15
– Odense: Torsdag d. 30. august kl. 9-15
– Aarhus: Fredag d. 31. august kl. 9-15
Tilmeldingsfrist d. 22. august 2012
Prisen er 250 kr. inkl. rejserefusion og forplejning. Seminaret i august er gratis for de lærere, der deltager på seminaret i maj.
Information om undervisningsmateriale (info about teaching material) http://www.ccpa.eu/data/files/billeder/home/news/postkort_done_1903.pdf